Plantagen er en hyggelig park midt i Frederikshavn bys hjerte med store skyggefulde træer. For børnene er der en legeplads, og der ligger også en fuglevoliere med forskellige fuglearter, samt en andedam med ænder og skildpadder. Området ligger centralt og egner sig godt til børnefamilier.